Gruppesessioner
Et rum til fælles inspiration og forandring.
Få hjælp til at få øje på andre veje og muligheder
Gruppesessioner kan give flere muligheder for forandringer. Her skaber vi et rum for sparring imellem deltagerne – Et rum til fælles information og inspiration.
Nøgleord for gruppesessioner er respekt, integritet og ansvar.
En session kan bestå af alt fra samtale og sparring om udfordringer og opgaver, til konkret øvelser, korterevarende teoretiske input, vejledning og løsninger. Det handler om at skabe mulighed for faglig udvikling, og det kan derfor også handle om udvikling af samarbejdet mellem deltagerne og eksterne samarbejdspartnere.
Gruppesessioner er for ledergrupper og medarbejdere, der arbejder eller samarbejder på tværs.
I en gruppesession arbejder vi med det som den enkelte bringer med til gruppen. Samtidig arbejder vi med det som ligger i den samlede gruppe, så synergi opstår. Synergi er, når summen er større end de enkelte deles indsats. (2 + 2 er langt mere end 4).
Målet med gruppesessionen er at skabe et fælles fagligt og menneskeligt fundament så det fremadrettede teamarbejde fungerer.
Min rolle som supervisor i forløbet er at give jer kompetencerne til at kunne selv. Jeg hjælper med til at få øje på andre veje og muligheder.
En gruppe kan være alt fra 2 til 10 personer.
Referencer
Redskaber til psykisk pres
Som DPO og med medarbejdere der arbejder med GDPR er vi udsat for et stort psykisk pres. Det manglede vi redskaber til at håndtere i en hverdag som et meget travl.
Workshoppen, hvor der var en god balance mellem ro og reflektion, og en blandingen af yderst brugbare fysiske øvelser, var et godt valg. – For mig var det virkelig en øjenåbner hvordan vores vejrtrækning og kroppens medfødte reflekser påvirker vores vaner og præstation.
Det er jo faktisk relativt små ting vi selv kan og skal gøre, og så sker der rigtig meget.
Anne-Lene spotter detaljen, og er god til at holde fokus og opmærksomhed på os deltagere.
Kamilla Malmbæk, Advokat, DPO, The LEGO Group
En fælles platform - et fælles sprog
At vi alle har deltaget på de samme workshops har givet os en fælles platform at stå på - en slags fælles sprog.
At vi alle har hørt, mærket og oplevet det samme, er en rigtig god start. Vi har helt bestemt været i stand til at tage nogle ting i opløbet – på baggrund af, at vi netop har haft et fælles workshop-forløb.
For trivsel og mistrivsel er jo sjældent et ‘one-man’ show – hverken som årsag, eller som løsning.
Rygcenter Midtvest, Herning -Ikast - Ringkøbing
Altid med et glimt i øjet
Som medarbejderkonsulent møder jeg mange forskellige mennesker hver dag, med hver deres udfordring eller problem.
Det er en arbejdsdag med mange, og ofte hurtige relationelle skift.
Jeg har derfor stor glæde af en løbende 1:1 sparring.
Anne-Lene er seriøs i sin tilgang, og altid med et glimt i øjet. Hendes gejst smitter.
Hun er ikke bange for at tage fat i de svære ting, og så hun er vedholdende. Anne-Lenes formår behændigt at balancere som ekspert, med en coachende tilgang.
I fællesskab kigger vi på det der styrker og på det der fungerer, i stedet for alene at fejlfinde.
Det er altafgørende i fht. energi og empati, - men kan faktisk være ret svært.
Personligt har det givet stof til eftertanke, at mærke, hvor kraftfuldt et redskab det er at kombinere vejrtrækningsøvelser, bevægelse og samtale.
Jane Michaelis, Medarbejderkonsulent, LIDL Danmark